FF 14-Gil, Final Fantasy XIV leveling … og hvad du ellers har brug for
Så at du ved hvor du til Final Fantasy XIV i fremtiden vil kunne finde gil, powerleveling, CD key og alt andet der er behov for af Final Fantasy-tilbehør, her er en lille reklame. At vi med udgivelsen tilbyder FF XIV-gil (vanligt og selvfølgeligt) til slagpriser og dertil med den bedste service garanterer absolut sikkerhed og diskretion og endelig også er den hurtigste gil-mægler – det kan ikke være nogen bemærkelsesværdig nyhed for en RandyRun-kunde. For ikke længere at kede dig med Final Fantasy-gil, leveling osv.: Her følger en reklamefri Preview! ;-)
Final Fantasy XIV – en Preview
Vidste du at Final Fantasy-serien har eksisteret siden 1987? Ikke bare i Japan er den blevet en vedvarende kassesucces, også i USA og Europa har den en fast plads på game chartsene – først og fremmest chartsene for konsolspil. ”FF” har gennemgået en stribe transformeringer og har, pendlende frem og tilbage mellem ren fantasy og fantasy med science fiction-elementer, med regelmæssighed været normdannede for RPG-genren. Et tidligt højdepunkt med over ti millioner købte eksemplarer i hele verden opnåede Final Fantasy VII. Den første der kom som massive multiplayer online role playing game (MMORPG) var Final Fantasy XI. Nummer XIV vil ligeledes være et MMORPG og ligger på mange forskellige måder i forlængelse af „FF XI“. Man kan godt gå ud fra at dette spil vil kunne true World of Warcraft kommercielt.
Første indtryk af Eorzea – Baggrundshistorie og Trailer
Eorzeas bystater lå i lange tider i krig med hinanden. Da det garleanische kejserrige fra Østen for 15 år siden styrtede sammen og lagde bystaten Ala Mhigo i aske, forenede Eorzeas indbyggere sig for at trodse de invaderende horder. Yderligere angreb udeblev dog og fred sænkede sig over Eorzea. Mange soldater og lejesoldater har siden da været uden herre. De formede lav for derigennem at prøve deres lykke som eventyrere.
Det er sådan cirka baggrundshistorien som den lader sig kort sammenfatte. Indrømmet – det lyder ikke synderlig ophidsende i forhold til WoW, Aion, Age of Conan eller Diablo og siger heller ikke meget om spillet. Final Fantasy-fans er jo vant til mere spændnde stories: Det kaster spørgsmålet op om der vil komme mere inden frigivelsen? Traileren ser i hvert fald ud til at være lidt mere pirrende:
Hvad er der at se? En detaljerig og realistisk verden med Amazonas-flair, meget mindre forskruet end hvad der i mellemtiden er blevet standard i fantasy-MMORPGs. Dertil et spøjst dyre- og racemix med tydelige anime-indslag. Men det virkeligt lovende aspekt ved spillet ser ud til at ligge et andet sted – mere derom senere.
Eorzea-racerne
Så er der altså Elezen i elver-look der er udtænkt som Eorzeas oprindelige befolkning. At deres motto skal være ”lev og lad leve” samt den pudsige omstændighed at deres „højtudviklede ører“ skal gøre det muligt for dem ”at høre markmus nyse mange malme væk…” føjer ingen banebrydende idéer til billedet af elverne. Elezerne deler sig op i skovelskende „Elves Shadows“ (Bueskytte med øjne som en falk) og luskede „Dark Albs“ (talentfulde tyve og nærkæmpere med højtudviklede ører).
Så ville Hyur være det første „indvandrerfolk“ i Eorzea, der afstår fra at være en del af de traditionelle menneskefolk. De skal være frihedselskende og „ en drivende kraft bag den rivende kulturelle revolution i Eorzea” (hvad det så end betyder). Flertallet af dette folk er ”Midlanders“ med hang til byer, lavdannelse og uddannelse. ”Highlanders” derimod er et råt, forhærdet muskelfolk fra bjergene, som kvinderne desværre skyr – mændene må selv flette deres smarte fletninger.
De pudsigt sexede Miqo’te er helt sikkert udsprunget af anime-verden, yndefulde med behårede katteører, som ”takket være en skarp lugtesans og stærke ben er prædestineret til jagt”. Nå ja, de stærke ben er naturligvis først og fremmest lange - og derimellem logrer en nuttet hale – så vi kan være taknemmelige for, at dette udelukkende er et kvindefolk. Det opdeler sig i dagaktive ”Seekers of the Sun” (blænder med deres mægtige pupiller) og nataktive „Keepers of the Moon” (med krigsmaling der i månelyset fremstår mysteriøst). Mon der er nogen der kan genfinde identitetsskabende særkender i det? ;-)
Roegadyn kan visuelt set placeres et sted mellem neandertalerne og den afskyelige snemand og fås udelukkende i den mandlige version. Den kampberedte levevej for dette folk bestemmes af muskler, dumdristighed og som konsekvens heraf en tilværelse som matroser og pirater (underarten deraf er ”Sea Wolves”) lejesoldater og livvagter (i den rødbrunhårede ”Hellsguard”). Smæk for skillingen, ikke noget kissemisse – lyder den maskuline devise her som ikke er til at misforstå.
Sidst men ikke mindst bliver det med Lalafell en smule barnligt: I det mindste for øjet der er skolet i vestlige spil, som her møder en blanding, man lige skal vænne sig til, af en hobbit og en (der undskyldes for sammenligningen overfor den indædte FF-fan) teletubbie. Kvikke, opfindsomme, magelige og venlige er de og har lettere ved at begynde på landbrug end på kampkunst. ”Plainsfolk” udgør drevne handelsfolk som lader sig bære igennem ørkenen af det noget mere hemmelighedsfulde ”Dunesfolk”, der engang var en slags beduinfolk.
Discipliner i stedet for klasser – hvor FF 14 virkelig lover spænding og afveksling
Ganske vist indrømmer producenten et godt stykke af vejen at have lænet sig op af spil som World of Warcraft, Age of Conan, Warhammer osv. – men lige præcis hvad angår spilprincippet er der forfriskende fornyelser og afveksling fra den velkendte MMORPG-ensformighed. Racer og klasser – det er hovedingredienserne i ethvert RPG, sådan har det altid været. At lave noget andet her end hidtil er den største udfordring – og FF 14 glimrer med en såvel enkel som imponerende idé: Der er ikke mange spillere der gennem sit virtuelle liv som fantasy-character har lyst til at være fastlagt i og samme rolle. Hvem har lyst til altid at lave det samme?
I FF 14 har du mulighed for at veksle frem og tilbage alt efter lyst mellem de fire hovedklasser (foruden de talrige underklasser)! Du kan tilbringe formiddagen som warrior (f.eks. gladiator), om eftermiddagen blive mage eller som summoner eller druid gøre omgivelser usikre – og derimellem som mine worker, fisherman eller botanist (samlere) eller glimre som alchemist, cook, tanner, weaver, gold- eller weapon smith (håndværkere). Men hvordan skal det gå?
Meget enkelt: Når du vil udbygge dine skills som fisherman, tager du fiskestangen i hånden, for at blive en dragoon, gladiator, marauder, infantryman eller forest guard, har du brug for det tilhørende våben – og for at smede dine magiske rænker skal du bruge holy tree eller en mistelten. Alt efter hvilket ”værktøj” du har i hånden veksler du din rolle. Af den grund er der i FF 14 heller ikke tale om nogen statiske klasser, men om discipliner. Hvor alvorligt du udfører din rolle og om du tager vare på din disciplin som bungler eller specialist – det kommer alt sammen an på hvor meget experience du samler i den pågældende rolle. Hvis du foretrækker faste klasser, bliver du simpelthen tro mod din disciplin – og vil derved også hurtigere blive mere succesrig end udprægede ”switchere”. Men da FF 14 lægger stærkt op til teamplay, er en smule fleksibilitet en fordel.
Quests er i følge producentens informationer beregnet til grupper på mindst 3, men grupperne vil dog lidt efter lidt udvide sig. Solospil er ganske vist mulige – men betydeligt sværere. Den „aktive” (overvejende til kamp) og den ”passive” (hovedsagligt til rejser) mode skal åbenbart give dig lov til selv at bestemme, om du hurtigt vil til et andet sted eller hellere målrettet gennemløbe området efter eventyr. Med ”Aetheryte” og ”Theryte”, som er magiske sten der kan dissekere din krop op i astrale dele for at føje dem sammen igen, bliver der stillet et originalt teleporteringsssytem til rådighed – inklusiv ejendommelige bivirkninger.
Facit
Alt i alt kan vi godt tillade os at forvente et spil som i mange henseender vil sørge for noget frisk luft på MMORPG-scenen. At dette skyldes mere grundlæggende nyheder i spilprincippet end racernes design, taler for, ikke imod Final Fantasy XIV. At give sig i kast med og revolutionere en ”helligdom” som det traditionelle klassesystem, burde bringe mere fut i gameplayet end en eller anden bizar race og dens sammenbryggede historie. Hvem vil mon stille det overflødige spørgsmål om hvorvidt der her bliver blæst til storangreb på WoW? Det bør mere handle om at være sjovt – for det vil til syvende og sidst afgøre spillet succes!